Tegltag og tagdækning — oplægning af tegl- og betontagsten

Tegltaget er en af de ældste tagformer i Danmark, og mange murere lægger både tegl- og betontagsten. Et skråt stentag virker ved, at hver sten lapper ned over den næste, så regn og smeltevand ledes udad og nedad til tagrenden. Stenene hænges og bindes på vandrette lægter, og under dem sikrer et undertag mod det vand og den fygesne, der alligevel slipper forbi. Det er præcisionsarbejde: skifter i lod og flugt, tætte overlæg og en rygning, der holder.

Tagsten er CE-mærkede byggeprodukter. Tegltagsten (brændt ler) deklareres efter DS/EN 1304, og betontagsten efter DS/EN 490. Egenskaberne — mål, bæreevne, frostfasthed og vandtæthed — står i produktets ydeevnedeklaration (DoP). Tegltagsten findes i mange former: vingetegl, falstagsten (med fals/riller, der låser stenene sammen), munke- og nonnetegl og bævertegl. Betontagsten leveres typisk som profilerede eller flade sten.

Et moderne tegltag er et lagdelt system, hvor hvert lag har en opgave. Rækkefølgen nedefra og op er afgørende for både tæthed og for, at konstruktionen kan tørre ud:

• 01Spær/tagkonstruktion — bærer taget og giver hældningen.
• 02Undertag — den sekundære vandspærre under stenene; leder vand og fygesne, der slipper forbi, ud til tagrenden.
• 03Afstandsliste/kontralægte — langs spæret oven på undertaget; skaber en ventileret spalte, så fugt under stenene kan tørre ud.
• 04Lægter — vandrette trælægter på tværs af spærene; tagstenene hænges og bindes på dem.
• 05Tagsten — det synlige, vandafvisende lag, lagt i forbandt med forskudte stødfuger (samme princip som i murværk).

Lægteafstanden (afstanden mellem lægternes overkanter) er ikke et fast tal. Den bestemmes af den konkrete tagstens dæklængde og tilladte overlæg og af taghældningen: jo fladere tag, jo større overlæg (og dermed mindre lægteafstand), for at taget forbliver tæt. Producenten oplyser en mindste og største lægteafstand for stenen. Lægterne sættes, så antallet af skifter passer med tagfladens højde — man vil undgå at ende med et halvt skifte oppe ved rygningen.

Hver tagsten har en mindste taghældning, den kan lægges ved og stadig holde tæt. Falder hældningen under det, stiger kravet til undertaget. Undertagets type vælges derfor efter taghældning, stentype og hvor slagregns-/vindudsat taget er. Den mindste hældning og den nødvendige undertagsklasse slås op hos producenten og i undertagsvejledningen — de er ikke faste for alle tage.

• 01Fast undertag (brædder/plader med banevare ovenpå) — til lave hældninger og udsatte tage; mest robust.
• 02Frithængende banevare-undertag — til større hældninger, hvor kravet er lempeligere.
• 03Diffusionsåbent kontra damptæt undertag — vælges efter konstruktionen; en ventileret spalte over undertaget kræves, så fugt kan tørre ud.