Czym jest rusztowanie?

Et stillads er et midlertidigt teknisk hjælpemiddel, der giver sikker adgang og en stabil arbejdsplatform, når arbejdet ikke kan udføres fra terræn eller fast gulv. Hvor stigen kun rækker til kortvarige opgaver, og liften kun til punktvise, giver stilladset en sammenhængende, kollektivt sikret flade at stå på. Det gør det til håndværkerens vigtigste redskab, når arbejdet foregår i højden over længere tid.

Et stillads er en midlertidig konstruktion, der opbygges på pladsen og fjernes igen, når opgaven er løst. Formålet er todelt: at skabe adgang til arbejdsstedet og at give en sikker flade at arbejde fra. Fordi konstruktionen er midlertidig og ofte bygges op og ned mange gange, stilles der særlige krav til både materiel, opstilling og eftersyn.

Uanset type består de fleste stilladser af de samme grundelementer:

• Søjler eller rammer – den lodrette bærende konstruktion, der fører lasten ned i underlaget.
• Dæk (platforme) – den vandrette flade, man går og arbejder på.
• Rækværk – håndliste, knæliste og fodliste, der sikrer mod nedstyrtning.
• Diagonaler (afstivning) – holder konstruktionen stiv og i lod, så den ikke kan forskubbe sig.
• Forankring – binder stilladset til bygningen, så det ikke vælter ved vind eller belastning.
• Fodspindler – justerbare fødder, der fordeler lasten og udligner ujævnt underlag.

Et rækværk udføres typisk med håndliste i ca. 1,0 m, knæliste i ca. 0,5 m og fodliste på mindst 15 cm. Der opsættes indvendigt rækværk, når afstanden mellem facade og dæk overstiger 0,3 m, så ingen kan falde ned mellem stillads og bygning. Både systemrækværk og rækværk bygget på stedet skal mindst leve op til DS/EN 13374 (klasse A) eller et tilsvarende sikkerhedsniveau, jf. AT-vejledning 2.4.1.

Man skelner mellem flere hovedtyper alt efter, hvad stilladset skal bruges til:

Vælges et arbejdsstillads, dimensioneres det efter lastklasse. Efter DS/EN 12811-1 spænder lastklasserne fra 0,75 / 1,5 / 2,0 / 3,0 / 4,5 / 6,0 kN/m² for klasse 1–6, så stilladset passer til den faktiske belastning.

I praksis bygges stilladser på to grundlæggende måder:

• Systemstillads er fabriksfremstillede komponenter – rammer, dæk og koblinger – der er konstrueret til at passe sammen efter faste mål. Det er hurtigt og ensartet at opstille og dækkes af standarderne DS/EN 12810 (facadestillads af præfabrikerede komponenter) og DS/EN 12811 (krav og dimensionering). Rullestillads efter DS/EN 1004 bygges typisk op til ca. 12 m arbejdshøjde indendørs og 8 m udendørs — tallene er typiske og leverandørafhængige, og den bindende grænse for det konkrete tårn står i leverandørens brugsanvisning.
• Rør-og-kobling bygges af løse rør, der samles med koblinger (typisk efter DS/EN 39 for rør og DS/EN 74 for koblinger). Det er mere fleksibelt og kan tilpasses komplicerede bygningsgeometrier, men kræver mere planlægning og faglig viden ved opstilling.