Rengøring er fysisk og involverer kemi og vådt arbejde. Her er de reelle AT-krav: hvornår noget er 'vådt arbejde', hvordan man forebygger muskel-skeletbesvær og ensidigt gentaget arbejde, hvad der gælder ved alene- og aftenarbejde, og hvad APV'en skal indeholde for et rengøringshold.
Indledning
Rengøringsarbejde belaster kroppen og indebærer både kemi og vådt arbejde. Det er også et fag med meget alene- og aftenarbejde. God forebyggelse handler om at kende de faktiske risici, sætte tiltag ind i den rigtige rækkefølge og dokumentere det i arbejdspladsvurderingen (APV).
Vådt arbejde og hudbelastning
»Vådt arbejde« er et defineret begreb hos Arbejdstilsynet, fordi netop det er den hyppigste årsag til arbejdsbetinget håndeksem. Arbejdet regnes som vådt, når mindst ét af disse er opfyldt over en arbejdsdag:
- 01Huden er våd i mere end 2 timer i alt.
- 02Der bæres væsketætte (okklusive) handsker i mere end 2 timer i alt — under handsken bliver huden svedig og våd.
- 03Hænderne vaskes mere end ca. 20 gange på en dag.
Vand og hyppig håndvask udtørrer hudens beskyttende yderlag, så det bliver lettere for kemikalier at trænge ind — vådt arbejde forstærker altså de kemiske midlers skadevirkning. Forebyggelsen er at nedbringe det våde arbejde, bruge handsker rigtigt (rene, tørre, ikke længere end nødvendigt, gerne bomuldsunderhandske ved lang brug) og smøre huden. Konstateres håndeksem, som lægen vurderer er arbejdsbetinget, skal det anmeldes som erhvervssygdom.
Ved ætsende eller allergifremkaldende midler skal handskerne desuden være uigennemtrængelige for netop det stof — tjek SDS-punkt 8 (eksponeringskontrol/værnemidler), da ikke alle handsketyper beskytter mod alle kemikalier.
Vælg handskematerialet efter kemien (SDS punkt 8)
Handsker er ikke bare »handsker«. Materialet afgør, hvilke kemikalier handsken faktisk holder ude, og en handske, der er velegnet til ét middel, kan være næsten ubrugelig mod et andet. Databladets punkt 8 og producentens kemikaliebestandigheds-guide (handsker til kemikalier mærkes efter EN ISO 374) fortæller, hvilken type og godstykkelse der passer til det konkrete middel — og hvor længe den holder (gennembrudstid). Oversigten herunder er et groft materialeoverblik, ikke et produktvalg:
| Handskemateriale | Ofte egnet mod | Mindre egnet / undgå | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Nitril | Olie og fedt, mange affedtere, fortyndede syrer og baser | Visse stærke opløsningsmidler (fx aceton og andre ketoner) | Det almindelige valg i rengøring; engangs-nitril er tynd og kun til kortvarig stænkbeskyttelse, ikke neddypning. |
| Latex (naturgummi) | Vandige syrer og baser samt alkoholer | Olie, fedt og de fleste opløsningsmidler | Kan give latexallergi — vælg pudderfri eller et andet materiale ved kendt allergi. |
| Vinyl (PVC) | Rene, ikke-farlige opgaver og kortvarig brug | Opløsningsmidler og stærk kemi | Svag kemisk barriere; billig engangshandske til lette opgaver. |
| Neopren (chloropren) | Syrer, baser, alkoholer og en del oxiderende midler | Nogle klorerede opløsningsmidler | Mere alsidig end nitril, men dyrere. |
| Butyl | Ketoner, estere og polære opløsningsmidler samt gasser | Alifatiske og klorerede kulbrinter | Specialhandske til bestemte kemikalier — sjælden i almindelig rengøring. |
Kun for medlemmer
Resten af artiklen er låst
Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.
Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.