Spring til indhold
Autolakerer·Artikler

Artikler

Autolakererfagets historie: fra pensel og lak til vandbaseret robotkabineHistorie · 10 minAutolakererfaget er vokset frem i takt med selve bilen. Denne artikel følger faget fra de tidlige håndlakerede vogne over sprøjtepistolens gennembrud og de mange dages tørretid til nutidens vandbaserede systemer, computerblandede farver og automatiserede tørrekabiner — og viser, hvordan både materialer, metoder og miljøkrav har ændret faget.Lakererens hverdag: fra skade til usynlig reparationFagligt · 9 minEn autolakerers dag handler om langt mere end at sprøjte farve på. Artiklen følger arbejdsgangen fra modtagelse af skaden over forbehandling, spartling og grunding til selve lakeringen og polering — og forklarer, hvorfor forarbejdet afgør resultatet.Værktøj og materialer i lakkabinenMaterialer og værktøj · 8 minFra sprøjtepistol og slibemaskine til primer, basislak og klarlak — artiklen giver overblik over de vigtigste værktøjer og materialer i autolakererens fag og forklarer, hvad de hver især gør i lagopbygningen.Sikkerhed, sundhed og miljø i lakfagetSikkerhed og kvalitet · 8 minLak, hærdere og opløsningsmidler er effektive, men kan også være sundhedsskadelige. Artiklen gennemgår de vigtigste hensyn til åndedrætsværn, hudbeskyttelse, ventilation, brandfare og korrekt håndtering af kemikalier og affald i autolakererens hverdag.Karriere og specialer som autolakererKarriere · 7 minEt svendebrev som autolakerer åbner mange døre — på skadeværkstedet, hos bilfabrikanter, inden for industri og specialopgaver, eller som selvstændig. Artiklen giver overblik over typiske arbejdspladser, specialiseringer og videreudvikling i faget.Sådan er autolakereruddannelsen bygget opUddannelse · 8Autolakereruddannelsen er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole og oplæring i en virksomhed. Her får du overblik over grundforløb 1 og 2, hovedforløbet, hvor lang tid det hele tager, og hvilke krav du skal opfylde for at komme ind.Elevløn og ansættelsesvilkår som autolakererLøn og vilkår · 7Som autolakererelev får du løn, mens du uddanner dig. Vi forklarer principperne bag elevlønnen, hvorfor den stiger gennem forløbet, hvad en overenskomst betyder, og hvilke vilkår du kan se frem til som færdiguddannet.Regler, certifikater og autorisation i autolakererfagetRegler og certifikater · 8Autolakering er et fag, hvor lovgivningen om sundhedsfarlige kemikalier sætter rammen. Her gennemgår vi de regler og certifikater, du møder — herunder det lovpligtige kursus om epoxy og isocyanater, som du ikke må arbejde uden.Arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi i lakererfagetArbejdsmiljø og sikkerhed · 8Autolakering er et fag med reelle sundhedsrisici, hvis du ikke beskytter dig. Vi går i dybden med kemikaliesikkerhed, åndedrætsværn, sprøjtekabinen, slibestøv, brand og den ergonomi, der holder din krop i gang gennem et helt arbejdsliv.Autolakererbranchen i dag — job, efterspørgsel og fremtidBranche og job · 7Som færdig autolakerer kan du arbejde mange steder — fra lakeringsværksteder og skadecentre til industrien. Vi ser på, hvilke arbejdspladser der findes, hvad der driver efterspørgslen, og hvordan nye materialer og elbiler kan forme fremtiden.Efter- og videreuddannelse for autolakerereVidereuddannelse · 7Svendebrevet er ikke endestationen. Som autolakerer kan du bygge videre med kurser, specialisering, mesteransvar og videregående uddannelse. Her får du overblik over de typiske veje opad og videre i karrieren.Svendeprøven i autolakererfaget — sådan forbereder du digUddannelse · 7 minAutolakereruddannelsen afsluttes med en svendeprøve, som skolen afholder i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode. Artiklen gennemgår, hvad prøven typisk indeholder, hvordan du bedst forbereder dig gennem praktikken, og hvad der venter, når du har bestået.Plastreparation: sådan repareres kofangere og andre plastdeleTeknik · 8 minModerne biler har flere og flere kofangere og plastpaneler, der kan repareres i stedet for at udskiftes. Artiklen gennemgår de tre grundteknikker — opvarmning, limning og svejsning — samt den arbejdsgang og de fleksible materialer, der skal til, for at reparationen holder og kan lakeres pænt.Korrosionsbeskyttelse: sådan holder du rust væk fra karrosserietTeknik · 8 minRust er lakererens stille modstander: den arbejder, hvor du ikke kan se den, indtil skaden er sket. Artiklen gennemgår, hvor rust typisk opstår, hvilke produkter der beskytter mod den, og hvordan den internationalt anerkendte tankegang bag korrosionsklasser hjælper med at vurdere, hvor kraftig en beskyttelse en bil har brug for.Skadesopgørelse og samarbejdet med forsikringsselskaberneBranche · 7 minEn stor del af autolakererens opgaver kommer via forsikringsskader, og her er en god skadesopgørelse afgørende. Artiklen forklarer, hvordan dokumentation, digitale opgørelsessystemer og kommunikation med forsikringsselskabet hænger sammen — og hvorfor det er vigtigt at få alle detaljer med, særligt ved plast- og kompositreparationer.Effektlak og specialteknikker: candy, krom-look og flerlagslakTeknik · 7 minDe fleste biler i dag lakeres med et standard basislak/klarlak-system, men effektlakker som candy, hammerlak og kamæleon-farver kræver en anden tilgang. Artiklen giver overblik over de vigtigste specialteknikker, hvordan effekterne opstår, og hvorfor de stiller ekstra krav til lakererens teknik ved en reparation.Miljøregler for lakværkstedet: VOC, miljøgodkendelse og tilsynRegler · 8 minAutolakering er en af de brancher, hvor miljølovgivningen sætter tydelige rammer for, hvilke produkter der må bruges, og hvordan værkstedet skal indrettes. Artiklen gennemgår VOC-bekendtgørelsens rolle, grænsen for miljøgodkendelse og Miljøstyrelsens tilsyn — og forklarer, hvorfor de samme regler har drevet branchen mod vandbaseret lak.Nye materialer og ADAS: lakering af aluminium, plast og sensorbilerTeknik · 7 minModerne biler bygges i stigende grad af aluminium, komposit og kulfiber, og kofangere gemmer på kameraer, radar og ultralydssensorer til førerassistentsystemer. Artiklen forklarer, hvad det betyder for autolakererens teknik, og hvorfor kalibrering af sensorer er blevet en fast del af karrosseriarbejdet.